NYT!! Sommerkurser i akvarel og akryl på Hollufgård i Odense – 2026

To dages kursus i eksperimenterende akvarel eller akryl på Hollufgård Værksteder for Kunst og Kunsthåndværk. Undervisningen foregår i det skønne, lyse projektrum og -når vejret tillader det – udendørs i de naturskønne omgivelser.

Hollufgård ligger midt i en smuk park tæt på Odense, og der er mulighed for at tilkøbe overnatning i de dejlige gæsteværelser, 250 kr. pr. nat (min. 2 nætter).

Små hold med maks. 8 deltagere. Pris: 2.400 for 2 dages undervisning.

Tilmelding: indigorichards@gmail.com

Dag 1
Første dag demonstrerer jeg en række forskellige måder at arbejde vådt i vådt med vandig akvarel eller akryl. Hvis vejret tillader det, arbejder vi ude på græsset. Jeg opfordrer alle til at have flere ark papir eller lærreder igang samtidigt, så der er plads til at lege, eksperimentere og afprøve teknikkerne i et frit og undersøgende tempo.
 
Dag 2
Andendagen viser jeg hvordan du kan arbejde med figurative elementer i maleriet – også vådt i vådt med flydende vandige farver, eller hvordan du kan opbygge mere abstrakte billeder gennem lag på lag.
 
Efter dagens demonstration  går jeg rundt og giver individuel sparring og vejledning.
 
Du får tilsendt materiale liste 2-3 måneder før kurset og betalingsinformation.
Der er maks. 8 deltagere så, der er god tid til alle og ro til fordybelse.
 

Datoer

– Lør-søn 23.-24. maj: Akvarel  (1 ledig plads)
– Lør-søn 13.-14. juni: Akryl  (udsolgt / 2 på venteliste)
– Ons-tors 29.-30. juli: Akvarel  (3 ledige pladser)
– Tir-ons 4.-5 august: Akryl  (5 ledige pladser)
 
Tidspunkter:
Dag 1: kl. 12.00-17.30
Dag 2: kl. 10.00-16.30
 
Medbring madpakke. Jeg sørger for kaffe og te. Vi kan evt. arrangere fælles bestilling af sandwiches. Der er adgang til køkken på stedet.
 
Tilmelding: indigorichards@gmail.com
 
Udtalelse fra kursist på akvarelhold:

“Indigo er simpelthen en eksplosion af fest, farver og inspiration. Hun inspirerer både nybegyndere og mere erfarne.

Jeg har deltaget på rigtig mange kurser, gennem nu snart 10 år, med Indigo som underviser. En gang imellem tænker jeg, at nu kan hun vist ikke give mig mere nyt. Men nej, hun bliver ved, så når jeg går i stå med inspirationen, så må jeg igen på kursus med Indigo.

Undervisningen er eksperimenterende, sjov og samtidig med reference til både klassiske teknikker og helt aktuelle unge akvarel kunstnere på den danske og den udenlandske kunstscene. Og så er hun altid inspireret af de omgivelser, som kurset afholdes i.

Indigo er til spjæt, sprøjt og spræld, store pensler og store papirformater, men hun favner også de små sarte akvarelteknikker. 

Indigo er forberedt til fingerspidserne, når hun går i gang med et kursus, men der er absolut også plads til afvigelser fra programmet, hvis kursisterne eller omgivelserne taler for det.

Jeg glæder mig altid til næste kursus.”

Anne Marie Jacobsen, Svendborg

 
 
 
 

NYT!! -Malerejse til Garden of Lemons i Spanien i 2027

Læs om undervisningen, tilmelding og det utroligt smukke sted i Andalusien: https://gardenoflemons.com/akvarelkursus-med-indigo-richards/

Kunsthøjskolen på Ærø, ugekursus i akrylmaleri

(MALERI – flydende farver og stoflige eksperimenter) ugekursus i 2026 uge 27 https://kunstaeroe.dk/sommerkurser

 

Kurser i akvarel og akrylmaleri på Den Ny Kunstskole i Odense (DOF)

Akrylmaleri tirsdage 10.00-14.05 og 15.30-18.15,  og fredage 10.00-14.35 https://www.paarupaftenskole.dk/alle-hold/?category=4420

Akvarel onsdag (lige uger) 10-14.05 https://www.paarupaftenskole.dk/alle-hold/?category=4421